Master Moy Lin-shin

Grundlæggeren af International Taoist Tai Chi Society er Master Moy Lin-shin. Han var arving til de traditionelle kinesiske interne kunstarter, og hans lære kombinerer en dybdegående viden om den taoistiske tradition med den træning han modtog af respekterede lærere i Kina og Hong Kong.

Som barn led Master Moy af alvorlige helbreds problemer. Han genvandt helbredet gennem hans studier af Tai Chi (taijiquan), Lok Hup Ba Fa (liuhebafa), taoistisk meditation og andre traditionelle interne kunstarter. Master Moy forstod det enorme potentiale som udøvelsen af disse discipliner har på helbredet. Han viede derfor sit liv til at gøre disse kunstarter tilgængelige for alle som havde lyst til at lære dem. For at gøre dette udviklede han Taoistisk Tai Chi ™ indre kunstart taijiquan, en kunstart som samler de mange indsigter Master Moy lærte omkring fysiologi indre cirkulation og spirituel træning.

Master Moy emigrerede til Canada i 1970, hvor han grundlagde The Taoist Tai Chi Society of Canada og efterfølgende The International Taoist Tai Chi Society. Han viede resten af sit liv til at opfylde foreningens mål ved at hjælpe mange mennesker med at genvinde og vedligeholde deres helbred gennem træningen af de interne kundskaber, som han underviste. Master Moy var omhyggelig med at pointere at disse kundskaber er mere end bare et sæt af bevægelser; men at de omfattede praktisk visdom om livet, der trækker på mangfoldigheden i den kinesiske kultur og den taoistiske tradition.

Master Moy Lin-Shin Master Moy Lin-shin
(1931-1998)